Rejsebrev fra Anja og Iver, Hawaii 2009
Deres rejse var - 4 uger på øerne Kauai, Oahu, Maui og Big Island.

anja4

Min kæreste og jeg skulle på vores livs tur og kom til Nicolai med en forestilling om, at vi skulle til inkariget eller New Zealand.
Nicolai fik talt sig varm om alle de fantastiske fordele der er ved at holde ferie på Hawaii og vi fik fornyet vores indtryk af Hawaii fra noget der var hot i 80’erne, til det paradis hvor vi skulle rejse hen som sidste store tur uden børn.
Hawaii rummer utallige muligheder og vi startede med at lave lidt research selv på nettet og kiggede i nogle bøger, det virkede hurtigt mere kompliceret da forskellen på øerne blev mere og mere tydelig. Vi endte hos Nicolai for at få gode råd om den perfekte tur.
Vi fik skræddersyet en uforglemmelig tur af Nicolai. Vi havde 23 dage at gøre godt med, så vi ville gerne se de forskellige muligheder som Hawaii byder på.
Med os på turen havde Nicolai skrevet et par siders forslag til hvilke aktiviteter vi kunne lave på hver ø. På Maui købte vi ’Maui unrevealed’ som var helt uundværlig.
På alle destinationer holdt en lejet bil og ventede på os i lufthavnen. Hjemmefra havde vi booket en lavere klasse end hvad vi endte med at leje, for en åben bil er klart at foretrække, for at få det optimale ud af solen, naturen, duftene m.m. og de ekstra penge det koster er givet rigtig godt ud.


Honolulu, Oahu
anja3

Vi fløj til Honolulu og havde tre overnatninger på Aqua Bamboo og fik et super lækkert værelse, eller lejlighed må man nærmere kalde det. Store klinker på gulvene, store bambussenge, to meget store terrasser med udsigt til skyskrabere og bjergtoppe, to køkkener m.m. til trods for størrelsen var det holdt i en fin butique-stil og et rigtig godt sted at starte sin rundrejse på Hawaii. Forvent dog ikke det store af hotellets pool og morgenmaden er også ligegyldig.
Gode shoppingmuligheder og masser af unge surfere som går rundt i storbyen i badesandaler og bræt over skulderen.

Maui
 anja5

Turen gik til videre til Maui, hvor vi overnattede fire nætter på Maui Coast Hotel. Hotellet er et stort lejlighedskompleks med pool og aftenunderholdning hver dag, men det bedste er at en smuk sandstrand venter lige på den anden side af vejen og at solnedgangen kan nydes fra hotellets terrasser.
Det helt store højdepunkt på denne ø for os, var dagsturen ’Road To Hana’. Fantastisk natur og en ubeskrivelig stor oplevelse. På et par timer køres der gennem flere forskellige klimazoner og naturen ændrer karakter om det næste hjørne.

Se vandfald, sorte sandstrande, grønne sandstrande, kæmpe bambus m.m.


Big Island

Nicolai havde planlagt 9 dage for os på Big Island med tre forskellige destinationer på øen.
Vi startede op i den mere turistede by Kona på sydkysten, hvor vi legede turister et par dage, lå ved hotellets pool og tog på køreture, i biografen og spiste mange snacks på cafeen ’Lava Java’.
Vi havde én overnatning i den meget frodige by, Hilo, på øens østkyst. køreturen til Hilo var i sig selv en stor oplevelse. Vi kørte fra det ene landskab til det andet, så kæmpe havskildpadder, over vulkanen (som jeg ikke kan huske navn på) og til en by som var fuldstændig anderledes end Kona.


Det store nedbør betyder kæmpe Banjan træer (eller hvad de nu hedder) grønne parker og kæmpemæssige vandfald.


anja7



Her udsigten fra vores hotel, hvor det regnede fra vi kom til vi tog af sted igen. Til tider så kraftigt, at vi måtte holde bilen ind til siden. Men på trods af regnen med til at give en nuanceret og varieret oplevelse til vores  totale billede af Hawaii. Igen tak til Nicolai for fabelagtig timing, én dag var godt to havde været for meget.

anja8

Big Island skulle afsluttes med god stil, hvorfor der var booket fire nætter på det luksuriøse ressort Kona Village Resort. Den slags var ellers ikke normalt os, men igen lyttede vi og lod os overtale af Nicolai.
Vi boede i en hyggelig bambushytte på stolper med kokosmøbler og -tæpper, udsigt til en dam med alverdens fugleliv, den smukkeste strand og ikke mindst full-board på stedets tre forskellige restauranter. Det daglige kagebord kunne rumme op til 15 forskellige skønne kager og så har vi ikke engang talt den lille bod med frisklavede pandekager og en anden med is med.
Mens man nyder solen og livet på stranden, kommer der ved eftermiddagstid øens rigtige beboere op og slikker sol … de gamle havskildpadder. Tag med den tidlige morgen katamaran til snorkeldyk ved koralrevet med en af hotellets guider, alt er betalt så glem pungen.
Aften afsluttes med en glad og meget mæt mave tilbage på standen, hvor en kæmpe Manray rokke har for vane at svømme mod lyset, baske lidt med finnerne og så ud igen.
Kona Village Resort var med andre ord, en uforglemmelig oplevelse på et ressort hvor natur og afslapning bestemmer. Mobiltelefoner og den bærbare er ikke tilladt uden for bestemte områder og nærmeste bungalow er mindst 30 meter væk.


Udsigten fra morgenmadsrestauranten.

anja9 


Kauai
Sidste stop gik til den nordligste ø Kauai hvor feriens sidste 6 dage blev tilbragt. Vi ankom til øen sent om aftenen i et vildt regnvejr og kunne derfor ikke se noget af omgivelserne. Vær ikke bange for regn, det er med til at gøre Hawaii til det frodige paradis det er og vejret kan skifte på en halv time og gør det ikke, er der en lille tur i bilen til næste klimazone, som der i øvrigt er 11 af på Hawaii. Alle klimazoner undtagen tundra.
Dette var udsigten som mødte os fra hotelværelset, da vi slog gardinerne til side.
anja10

Af de øer vi havde besøgt var dette den mest frodige og grønne og som plukket ud af en King Kong film. King Kong filmen fra 1970’erne, Indiana Jones og Jurrasic park er i øvrigt optaget her.

Der igen uanede muligheder på denne smukke ø. Afslapning på en af de utallige strande, dase på terrassen, spise lækker mad, se surferne ride på de kæmpemæssige bølger fra den berømte mole på Hanai Bay, tage en kanotur på Hanai River, helikoptertur m.m

anja11

anja12

Alt i alt en uforglemmelig tur. Det er en stor fordel at planlægge rejsen relativt nøje hjemmefra med hjælpe fra en specialist som ved hvad han taler om, da der er så meget at se og uoverskueligt selv at planlægge. De priser Nicolai skaffede hjemmefra var i øvrigt tit billigere end vi kunne havde gjort på Hawaii.


Hjemturen var et helvede, dette var det eneste sted vi ikke lyttede til Nicolai. Han sagde : ¨Tag da en dag i N.Y eller L.A¨ men nej vi mente at dette skulle være en øferie og insisterede på at komme direkte hjem. Turen var lang uden forventningens glæde til sit livs ferie og et hvilket som helst komma vi havde taget ville som Nicolai sagde havde været perfekt. Næste gang lytter vi Nicolai.

Tak for din store hjælp og rådgivning uden dig havde vi ikke haft så fantastisk en tur.

Kærlig hilsen
Anja og Iver, Hellerup

Se aktuelle tilbud på Hawaii rejser og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove