Rejsebrev Californiens Highway 1 og Hawaii.
Karin & Søren, Kim & Nina
2. november - 20. november 2011

"Første dag så vi en hval fra liggestolene i haven..."

» Mine forældre inviterede Kim og jeg med på en uforglemmelig rejse. Vi skulle fejre deres
35 års bryllupsdag og 2x60 års fødselsdag langt væk fra Danmark. Vi faldt tilfældigt over
Nicksamerika og havde en god snak, om hvilke ønsker vi havde til denne fantastiske rejse,
som skulle gå til Californien & Hawaii.
Efter første kontakt til Nick, var vi ikke i tvivl om, at det var her igennem, vi ville bestille vores rejse.

San Francisco:
For at opleve mest muligt valgte vi at køre ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles for
derefter at nyde den sidste uge på Maui hvor vi også havde lejet bil. Da vi landede i
San Francisco stod vores bil klar til afhentning. Vi havde 3 nætter i San Francisco
på SAS Radisson Fishermans Wharf. Hotellet lå helt perfekt og servicen var i top.
Vi fik oplevet det vi ønskede. Alcatraz, Pier 39, Cabelcars, Lombard Street, China Town &
Golden Gate Bridge. Berkley University og vindistriktet Sonoma- og Napa Valley
nord for San Francisco må blive næste gang.

Highway 1:
Før vi startede vores tur ad Highway One, fik vi oprettet et Safeway card, som er et
rabatkort til supermarked kæden Safeway. Det kan bestemt anbefales at få oprettet
straks efter ankomst. Rabatten gives direkte når der betales og det er jo altid dejligt
at spare selvom man er på ferie. Vi havde af praktiske årsager medbragt køletasker
hjemmefra, som skulle gavne os til køreturen.
For at have mad og drikkevarer med, fyldte vi begge køletasker med is (fra hotellerne) og de
indkøbte drikkevarer og mad. Det kunne holde sig køligt i mange timer. Og så sparede vi tid
ved ikke at skulle finde spisesteder på turen. I stedet fandt vi nogle fantastiske steder langs
ruten på Highway One, hvor vi gjorde ophold og spiste vores medbragte mad og nød de
kølige drikkevarer :-)
Da turen startede fra San Francisco gjorde vi stop til en kop kaffe i bydelen Castro, inden
turen fortsatte til Monterey. Vi havde 1 nat på Monterey Beach Resort. Fantastisk beliggenhed
direkte på stranden og god service. Ved ankomst delte vi os op. Mine forældre tog i Monterey
Aquarium, og nød derefter en middag på Sardine Factory, som De klart vil anbefale. Imens tog
vi (Kim og Nina) lige et smut forbi Gilroy Outlet for at gøre nogle gode indkøb, som da også
endte ud med nogle indkøbsposer fyldt med en masse herligheder.

Highway 1 - Søelefanter ved Vista Point

Ved Vista Point som ligger et stykke inde i ruten, kan man se og opleve søelefanter. De ligger
i massevis langs sranden – op imod 45-50 stykker. Det er gratis at opleve og velbesøgt at
både turister og den almindelige amerikaner.
Næste stop var Herst Castle. Besøget på slottet må bare opleves! Vi følte, at vi blev en del
af det fine og etableret selskab i 40erne. Sjovt at opleve datidens overdrevet luksus. Der var
mulighed flere guided ture, men vi måtte nøjes med en enkelt, da der var lidt knapt med tid
denne dag. Vi havde 1 nat i Louis Obispo, på Madonna Inn. Dette kan bestemt anbefales!
Hotellet er en oplevelse i sig selv, da ikke to værelser er ens. Det er meget kitch – og lyserrødt
nogle steder.
På turen fra Louis Obispo til Santa Barbara måtte vi forbi ”danskerbyen” Solvang. Deres
spandauer med creme fra Olsens bageri smager lige så godt som herhjemme.
Vi kørte også lige forbi Neverland, da vi alligevel var i området.

Santa Barbara:
Vi havde 2 nætter i Santa Barbara, på Hyatt Santa Barbara. Perfekt beliggenhed lige ud til
strandpromenaden. Og super service! Dagene hernede brugte vi på afslapning. Vi gik nogle
ture i byen, på molen og ad strandpromenaden.

Los Angeles:
Vi havde 4 nætter i Los Angeles, på Beverly, Garland, Holiday Inn. Lækkert hotel men
desværre en del larm fra motorvejen. Vi nåede at opleve en masse bl.a. Walk of Fame,
Hollywood Sign,Warner Bros, Farmers Market, Universal Studios. Der blev også tid til
shopping i Camarillo Premium outlet. Husk! Der er mange mennesker og biler.
Man skal derfor planlægge rigeligt tid til transport – især når myldretiden rammes om
morgenen eller aftenen. L.A. blev sidste stop i Californien inden turen gik videre.

Hawaii - Maui "vi så en hval fra liggestolene i haven..."
Den sidste del af turen, hvor der skulle tilbringes 1 uge med masser af afslapning.
Specielt Maui havde vi alle 4 set rigtig meget frem til.
Der var booket 7 nætter på Hale Pau Hana Resort i Kihei. Fantastisk lejlighed.
Der manglede absolut intet og området er helt ubeskriveligt flot. Fra altanen kunne man både
se og høre havet – der var ca. 30m til vandet. Første dag så vi en hval fra liggestolene i haven!
Vi fik alligevel oplevet en del selvom planen var afslapning. Stemningen og området indbød til
det! En af de første dage kørte vi et smut til La Perousse Bay som er et stort område med
forstenet lava, og vi gjorde også stop ved Keawala'i church.
Vi skulle endelig ikke gå glip af the Road to Hana. Dagen før vi skulle afsted lånte vi en guidet
tour på CD af Kasper som er hotel Manager og i øvrigt dansker. Super service!
Man må simpelthen ikke gå glip af sådan en tur! Vi fik oplevet regnskoven og mange strande
bl.a. black beach i Waianapanapa state park. Et af mange Banyan-træer Black beach!
På turen kom vi også til Haleakalá National Park. Den lå lidt syd for Hana. Utroligt flot område
med de berømte pools Ohe'o dannet af Waimoku vandfaldet. Det var skønt med en dukkert i
det kølige vand. Vi nåede desværre ikke at vandre op til det store Waimoku vandfald. Det må
vi have til gode til vores næste tur. Efter dukkerten skulle vi vende hjemad. Det var ved at blive
mørkt. Vi kørte ad ikke asfalterede veje med mange bump. Dette kræver en god bil med
funktionelle støddæmpere!
De sidste par dage gik med afslapning og flere oplevelser. Mine forældre var oppe og flyve
med helikopter, vi var på stranden og snorkle og så oplevede vi også et flot Te Au moana
show, på Wailea Beach Marriott. Vi havde en hel dag efter check ud fra Hale Pau Hana
esortet. Vi valgte at køre til hvalfangerbyen Lahaina. Den var meget turistet grundet de store
krydstogtskibe som lægger til. Mens Kim og jeg gik en tur og fik lidt at spise tog mine
forældre på en ubådstur. Vi kørte direkte fra Lahaina til lufthavnen. Vi fløj hjem uden
overnatninger og det gik over al forventning.

Vi havde en fantastisk ferie med mange uforglemmelige oplevelser.
Vi kan klart anbefale at Nick hjælper med at få skræddersyet Jeres næste ferie. Vi er ikke
i tvivl om, at vi vil tilbage til både Californien og Maui. Men det kunne også være spændende
at prøve andre steder i USA og andre Hawaii øer :-)

Rigtig god ferie fra Karin, Søren, Kim & Nina, Ballerup

Se aktuelle tilbud på Hawaii rejser og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove