Vores Eventyrlige Bryllupsrejse til Hawaii - Maui & Oahu, feb 2013

» Vores Bryllupsrejse skulle finde sted et helt specielt sted, og det stod os hurtigt klart, at Hawaii var det helt rette valg for os.

Vi kontaktede NicksAmerika, som forstod vores ønsker til turen, og kom med forskellige forslag til, hvordan vi kunne sammensætte vores rejse.
Det var tydeligt, at Nick havde særdeles god erfaring med rejser til netop Hawaii, og vi blev hjulpet rigtig godt igennem planlægningsfasen.

 
Billedet er fra den tropiske have på Nord Maui, hvor en Scene fra filen Jurassic Park er optaget:

jurrasic park maui

Maui "den smukkeste solopgang i vulkanlandskabet, det kan ikke beskrives så smukt og intimt det var..."
Vi hoppede på flyet og tilbragte den første uge på den smukke ø Maui. Sikke en ro der findes her og sikke et smukt sted.
Vi havde på forhånd lejet
en bil, og det var virkelig godt, for Maui er en rigtig landsby ø, og det nemmeste var klart at komme rundt i bil.
Vi kørte selv hele øen rundt, og stoppede alle de steder, vi havde lyst. På den måde så vi alle de fantastisk flotte og udsøgte steder, der findes netop her.
Black Sand Beach gjorde stort indtryk på os, det er bestemt et særsyn. Vi nød livet, hinanden, den gode mad, varmen, strandene og alle de nye indtryk.
Vi rundede vores sidste dag på Maui af, ved at køre til Haleakala og opleve den smukkeste solopgang i vulkanlandskabet. Det kan ikke beskrives, så smukt og intimt det var.


Oahu "Pearl Harbor var noget af dét, der gjorde et kæmpe indtryk på os"

Den sidste uge opholdt vi os på øen Oahu, som er meget forskellig fra Maui. På denne ø var der meget mere byliv, limousiner overalt, eksklusive butikker, lækre restauranter og igen den smukkeste natur. En af dagene var vi på en guidet tur, hvor vi så det meste af øen. Pearl Harbor var noget af dét, der gjorde et kæmpe indtryk på os. På én gang var det vemodigt og trist men også virkelig imponerende og smukt.

Ét af de store højdepunkter i Honolulu var Halloween aften, hvor gaderne blev fyldt til bristepunktet med glade mennesker i meget kreative udklædninger. Det er en stor begivenhed, og som dansker kan man kun blive fascineret - vi har ikke skyggen af rigtig Halloween i Danmark.

Vi ønskede os en afslappet ferie med mulighed for at se og opleve en masse anderledes, og vores ønsker blev i dén grad opfyldt. Det var en fuldstændig fantastisk Bryllupsrejse!

KH Nikoline & Lars


Se aktuelle tilbud på Hawaii rejser og få gratis rejsetips klik her


nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove