Rejsebrev fra fam. Danielsen, Florida 2013

Vi startede med at planlægge vores drømmeferie i marts 2013. Vi havde længe talt om, hvor turen skulle gå hen. Vi ville gerne opleve en masse og samtidig have en fed badeferie. Vi er en familie med 3 børn på 4, 8 og 11 år, så der skulle være noget fantastisk for alle. Valget faldt på Florida, hvor min mand tidligere havde været uden børn. 

Uden nogen referencer fandt vi frem til NicksAmerika på nettet, og efter en lille snak, hvor vi kom frem med vores ønsker og budget, og Nick kom med sine erfaringer og gode råd, så var det helt naturligt at vælge netop ham som rejsearrangør. Og det har vi ikke fortrudt. Hele vejen fra start og til efter hjemkomsten, har der været super service og velvillighed fra Nicks side. 

Vi landede i Orlando d. 21. september 2013, hvor der var en bil klar til os i lufthavnen. Vi var af Nick blevet advaret om ikke at tilkøbe ekstra services osv, da alt var med i pakken hjemmefra, og det var et nyttigt tip at have med, da udlejningsfirmaet netop forsøgte at sælge en masse ekstra forsikringer osv. 

"Med oceanfront view havde vi en fantastisk udsigt over Atlanterhavet, og hotellet lå nabo til både snorkling samt delfinsvømning"

Florida billede gyldendorf rejsebrev

 

Privat villa med pool i Orlando
Vi kørte til Kissimee, hvor vores første private villa med egen pool lå i et dejligt og roligt ferieområde. Her var masser af plads til 5 mennesker, og børnene kom hurtigt til at elske poolen. Med blot 25 minutters kørsel til alle temaparker i Orlando, så fik vi styret vores lyst mht. forlystelser og storslåede oplevelser! Vi besøgte selvfølgelig Disney World, hvor vi på 3 dage nåede Magic Kingdom, Animal Kingdom samt Hollywood Studios. Vi var blevet anbefalet at købe vores billetter hjemmefra for at undgå lange køer, og det er helt sikkert noget, vi var glade for. 

 

Vores private villa med smukke palmer og egen badebro

 Villa Marco island


Dog oplevede vi perioden som lavsæson, så egentlig var der ikke så mange mennesker i nogen af parkerne. Noget vi helt sikkert vil planlægge udfra, når vi skal afsted igen!
Desuden besøgte vi Seaworld og de 2 parker i Universal Studios, hvilket også var fuldstændig fantastisk og storslået.
Vi havde planlagt 10 dage i Orlando hvoraf de 6 dage blev brugt i Temaparkerne. De resterende dage gik til shopping i Orlandos Outlet Malls samt afslapning ved poolen. Helt perfekt tidsplanlægning fra Nicks side:-)

Luksus villa med egen badebro på Marco Island
Herefter gik turen mod syd, hvor vi havde ønsket at få en mere afslappet ferie med badning og strandture. Nick havde anbefalet Marco Island ud mod den Mexicanske Golf. Et perfekt sted tæt på dejlige strande og rolige omgivelser. Her var utrolig grønt med smukke palmer og luksus villaer med egen bådebro. En sådan skabte da også rammen om vores 7 dages ophold, og igen med en helt fantastisk pool med udsigt til de anlagte kanaler. Det var meget tydeligt, at stedet var amerikanernes eget foretrukne ferieparadis.

Vores private villa med egen pool

Villa marco pool

Her benyttede vi som sagt dagene til at bade, far tog på en halv dages fisketur, og med 45 min kørsel til Everglades, så blev det også til en fantastisk tur i Airboat. Desuden brugte vi en dag langs kysten, hvor vi besøgte velhaverkvarteret Naples samt Ford Myers. To meget smukke steder.
Overalt (også i Orlando) blev vi mødt af en helt igennem fantastisk venlighed og hjælpsomhed fra amerikanernes side. Noget som man sætter enorm megen pris på og husker!

Svømmede med delfiner i The Keys
De sidste 4 dage brugte vi allersydligst på The Keys. Vi var indkvarteret på et ældre men meget atmosfærefyldt hotel Postcard Inn på Islamorada. Med oceanfront view havde vi en fantastisk udsigt over Atlanterhavet, og hotellet lå nabo til både snorkling samt delfinsvømning. Begge helt fantastiske oplevelser, som især børnene nok aldrig vil glemme. 
Igen skal Nick have kæmpe ros for at placere os i gå afstand til nogen af vores vigtigste ønsker på ferien!


Delfinsvømning i Atlanterhavet:

Florida billede 2 rejsebrev


Cubanske rytmer i Key West
Med Oversea Highway som adresse så blev det selvfølgelig også til en dag i Key West. Vi brugte ca 1 time og 45 min på køreturen, men det var det hele værd. Fra broerne var der en ubeskrivelig smuk udsigt over havet og med små ubeboede øer hist og pist. En lokal beboer, som vi faldt i snak med nær vores hotel rådede os til at gøre stop halvvejs ved Bahia Honda State Park. Her så vi nok en af feriens mest smukke strande med kridhvidt sand og masser af fugle og fisk. Et sted som vi varmt vil anbefale at besøge, hvis man kommer på de kanter!

Og det samme kan siges om Key West! Her trådte vi nærmest ind i en anden verden med cubanske rytmer og fest og farver. Overalt var der glade og sjove menneske, og det var tydeligt, at her kunne man komme, som man var! Byen var fyldt med ligeså sjove butikker og restauranter, og var man afsted uden børn, så var der ingen undskyldning for ikke at få en kæp i øret med hjælp fra den berømte og lokale rom på Hemingways lokale pub.

Smuk køretur til hippiekvarteret i Key West 
Key west

Vi købte billet til en af de mange små sporvogne, som kører i pendulfart mellem de mange gader, og på den måde oplevede vi et meget afslappet tempo, hvor der var tid til fotos og pitstop flere steder undervejs. Med 3 børn følte vi, at en dag var tilstrækkeligt, men ellers kunne man nemt bruge flere dage i dette hippiekvarter.

Dagen efter var det tid til at pakke vores efterhånden store kufferter og tænke på rejsen hjem til Danmark. Men nu var vi også så fulde af oplevelser og indtryk, at der ikke var plads til mere.

Vi rejste hjem via Miami, og da vi først skulle flyve sent aften, så nåede vi da lige en lille sightseeing i åben dobbeltdækkerbus rundt blandt et af mine højdepunkter på ferien; at opleve ægte skyskrabere!

Tusind tak for turen Nick, ingen tvivl om, at vi vælger dig, hvis vi en anden gang skal til U.S.

Mange hilsner fra, 
Familien 
Danielsen

Se aktuelle tilbud på rejser til Florida og få gratis rejsetips klik her!

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove