Rejsebrev Jytte og Poul, Hawaii - Jan. 2013.

» Turen blev tilrettelagt af ”Nicksamerika”. Først fløj vi til Phoenix, Arizona, hvor vi havde et ophold med familiebesøg. Dernæst fortsatte vi med fly til Hawai’i, hvorfra vi senere fortsatte med ophold på Maui og Kaua’i. Vi havde alt med hjemmefra: Flybilletter til samtlige fly, vouchers til tre hoteller samt vouchers til billeje på alle tre øer. Det var i øvrigt utrolig nemt at komme til og fra biludlejningsfirmaet. På hjemvejen havde vi en overnatning i Chicago, to nætters flyvning var lige i overkanten af vores formåen.

Big Island:
waikoloa.jpg

» Hotellet i Kailua-Kona, dækkede fint vores behov, gode madrasser, køleskab, kaffemaskine og hårtørrer.
Parkeringen kostede 10$ om dagen, men det var ret praktisk at parkere så tæt på. Herligt, at alle hoteller er røgfrie.
Vi tog en dag til Kealakekua Bay, hvor vi lejede en kano for at padle ud til Captain Cook Monument. Snorklingen var ok vi så også to store skildpadder og en del spinnerdolphins.
I samme område besøgte vi Paintet church, men det bedste ved den tur var, at vi kørte ind på en macademiafarm, hvor vi lærte om dyrkningen og deres specielle måde at tilberede nødderne på.
De havde et utal af varianter, alle lavet på stedet, de bedste var efter vores smag lavet med honning eller deres egen kaffe, vi fandt ikke lignende andre steder. Nødderne kan købes på nettet, JoesNuts.com., de sender til hele verden.
Naturligvis måtte vi også en tur til Hawaii Volcanoes National Park.
The Crater Rim Dr. var delvist lukket af sikkerhedshensyn, men vi gik the Kilauea Iki Trail, en overkommelig og dejlig tur, hvor man krydser calderaen. Vi havde forventet, at Chain of Craters Rd var vanskelig at køre, men belægningen var fin.
Er man mere til strand, er der altid godt vejr nordpå, hvis/når skyerne over middag trænger fra bjerget ned over Kona. Vandet er meget voldsomt til badning, men man kan mange steder finde små ”gryder” med roligt vand.
På bjerget overfor Kona, på en vej parallel med 19 fandt vi en japansk ejet have/kaffeplantage, ualmindelig smukt anlagt med utallige træer og planter, alle med artsnavn angivet, der var parkeringsplads og gratis adgang, absolut et besøg værd.

Maui:
Maui_halepau.jpg

» På Maui erfarede vi, at det var en rigtig god ide at være medlem af ”Safeway”, en butikskæde med mange rabatter til medlemmer og vi sparede vi mange penge ved hjælp af familiens medlemskab (man bruger blot telefonnummer).
Vores tur op langs nordkysten gik til det punkt, det er tilladt at køre med udlejningsbil. På vejen besøgte vi Lahaina. På udturen nød vi synet af den meget smukke Honolua Bay, med alle snorklerne ude i vandet, så da vi kom tilbage dertil, måtte vi også en tur i vandet. Vi blev meget imponerede over den fantastiske vegetation, man skulle igennem for at nå snorklestedet. Dernæst tog vi et lille ophold i DT Flemmings Beachpark, der er udstyret med alle tænkelige faciliteter.
Og så måtte vi lige ud på en hike. Lahaina Pali Trail, der går op forbi vindmøllerne, er rimelig nem at gå, men varmen slog mig ud, så Poul måtte fortsætte alene, mens jeg nød udsigten.
Derimod var jeg helt på toppen den dag vi valgte at starte virkelig tidligt for at køre nordpå til Waihee for at gå Waihee ridge trail, og hvilken dejlig oplevelse. Det var et overdådig frodigt område, og da vi startede tidligt, fik vi nydt landskabet, inden skyerne opstod. Det var også morsomt at være i landskabet, mens helikopterne med turister susede rundt i skyerne uden meget udsyn. På toppen var vi så heldige, at det klarede op, så vi fik hele udsynet i al sin overdådighed med.
Man kan vel næsten ikke tage til Maui uden også at køre turen til Hana. Og den var da også meget smuk og speciel med mange skønne udsigter og vandfald, der dog ikke var særlig vandrige den dag, vi var der. Vi gjorde et længere holdt i Ke’anae, vi kunne simpelthen ikke løsrive os fra det fantastiske syn af havet, der slog mod kysten med de mange meter høje bølger til følge. I øvrigt er de friskbagte bananbrød nøjagtig så lækre, som de er berømte for at være. Det, der imponerede os mest på turen var dog Wai’anapanapa State Park. Vi valgte at gå den første del af Pi’ilani Trail, og hvilken oplevelse. Havet overgik langt det, vi tidligere havde set, hvilken kraft, der sendte bølger højt op over kystlinjen. I øvrigt fandt vi flere blowholes, der langt overgik det, vi havde set tæt på campingpladsen. Desværre var vandet ikke rødt i parkens lava-tube cave, men det er da en sød historie om prinsessen og hendes elsker, der blev myrdet af den jaloux ægtemand.

Kauai:
vandfald_kauai.jpg

» Hotellet du havde anbefalet  fik vi et dejligt værelse, god balkon og en køkkenafdeling med al det tilbehør, man kunne ønske. Desuden flere fortrinlige gasgrills i pool-området, så vi kunne virkelig lave en førsteklasses middag. Hotellet ligger i et smukt anlæg direkte ned til stranden, hvor man kunne bade på stille dage.  Der var kort til indkøb, igen Safeway, og (desværre!) alt for kort til en fortrinlig forretning med ”hjemmelavet” is.
I gåafstand fra hotellet ligger Lydgate Beach Park, en dejlig park, hvor selv børn kan bade i sikkerhed, selvfølgelig med alle mulige faciliteter.
Vores første valg på Kaua’i var at køre så langt nord på, man kan, til Ke’e Beach, for at gå første del af Kalalau costal trail. De første to mil er beskrevet som ret nem, men der var visse steder endog meget glat. Belønningen kom dog med den ene smukke udsigt efter den anden for at kulminere med udsigten til Hanakapi’ai Beach, hvor det er forbudt at svømme. Nogle enkelte prøvede, og vi så en dame blive væltet omkuld så let som ingenting. Ingen druknede dog, men statistikken for druknede på denne strand er skræmmende. De fleste på vores alder valgte at gå tilbage til Ke’e herfra, men vi fortsatte mod Hanakapi’ai Falls. Første del af turen var meget let, men efterhånden blev det vanskeligere, i hvert fald for vores alder – og med kunstigt knæ. Men det var al besværet værd, sikke et vandfald og sikke en dejlig sø nedenfor, lige til at bade i, hvad de fleste da også gjorde.
Den eneste ulempe efter turen var vore rødbrune mudrede sko, der ikke kunne vaskes rene igen.
Vort andet valg på øen var Waimea Canyon State Park og videre til Koke’e State Park, der efter sigende skulle ligne Arizonas Grand Canyon en hel del, og det gjorde den da også. Der var mange flotte udsigtssteder, men vi fravalgte hikes på grund af før omtalte mudder. Og godt det samme, det regner enormt, ja faktisk står der helt ude for enden af vejen, at det er det sted på jorden, hvor der er den største mængde nedbør. Nået så langt, håber man på det smukke syn gennem klipper at se Na Pali kystlinjen, men skyerne driver i store mængder gennem dalen. Og så, lige med et opløses skyerne, og man ser den skønneste kystlinje med blåt vand og hvide skumtoppe, mens en regnbue brænder i tågen oven over, formidabelt!
Vel ude af Waimea Canyon prøvede vi at finde en adgangsvej til Polihale State Park, desværre mislykkedes det, da vi løb ind i militært område.
Sydkystens berømte strand Po’ipu var meget smuk, og vi vovede da også at bade, men vi har sjældent været så forsigtige i havvand, som vi følte nødvendigt på disse øer.


Alt taget i betragtning: En formidabel tur!

Bedste hilsner Jytte og Poul

Se aktuelle tilbud på Rejser til Hawaii og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove