Rejsebrev USA, Kirsten Schou - september 2014
- 3 uger


Da vi havde besluttet vi skulle til USA henvendte vi os til flere rejsearrangører bl.a. Nick, som vi havde hørt
om fra arbejdskollegaer, der tidligere havde brugt ham. Den tur vi havde besluttet os for, omfattede start i San Francisco idet vi ville køre ned ad Highway One til Los Angeles. Vi ville til San Diego for at se Seaworld samt til Grand Canyon. Derefter Mount Valley og et par andre nationalparker. Desuden til Las Vegas, Death Valley og Yosemite inden vi sluttede i San Francisco. Turen skulle vare ca. 3 uger.

Efter at have snakket med Nick vendte han hurtigt tilbage med et forslag, hvor vi følte vi fik mest for pengene og samtidig indfriede vores ønsker om turen. Der var gode hoteller og en dejlig stor bil, Full Size bil, med 2 chauffører. Vi køre 4.500 km så det var vigtigt for os ikke at gå på kompromis med bilen. Vi startede i Billund og fløj via Frankfurt til San Francisco.
Vi boede på et hotel lige ved Market Street, som ligger meget centralt for alle attraktionerne i byen. Tæt på Chinatown lige ved siden af den berømte Kabel sporvogn og tæt på havnearealet.

Kabelvogn i San Francisco
USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika

Vi besøgte Fisherman’s Wharf som er et gammelt fiskerområde, ombygget med forlystelser, gadeunderholdning og restauranter. Pier 39, hvor der på træpontoner i havnebassinet ligger masser af søløver. Derudover var vi på tur til fængselsøen Alcatraz. Vi tyvstartede hjemmefra og så filmen ”Escape from Alcatraz”. Turen til Alcatraz levede til fulde op til forventningerne, det var en oplevelse at se øen, bygningerne og ikke mindst cellerne. Der var meget levende foredrag og en audio-tur rundt i fængselsblokken. Det kan anbefales at bestille billetter hjemmefra, idet der godt kan være udsolgt flere dage frem.

Fængselsøen Alcatraz
2 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika

Vi hentede først vores bil, da vi skulle forlade San Francisco. Det havde Nick anbefalet og var en god ide, da parkering i San Francisco er temmelig dyrt. Vi betalte på vores hotel 45 dollar for en nat. Herefter gik turen ned af Highway One, hvor vi havde en overnatning i Santa Maria. En rigtig interessant tur hvor der er masser af udsigts punkter. Det er en fordel at køre fra San Francisco.

Smukke udsigtspunkter på Highway One
3 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika

Kørebane mellem sig og havet. Ved San Simeon så vi søelefanter på stranden. Efter Santa Maria gik turen mod Los Angeles. Her besøgte vi den danske koloni Solvang og i Olsens bageri fik vi dejlig dansk morgenmad, rundstykker, snegle og en god kop kaffe.


Derefter gik 
turen til et kæmpe Premium Outlet. I Los Angeles var vi inde at se Universal Studios hvilket var en stor oplevelse. Det kan anbefales at købe et Front of line pas, hvor man går uden om køen. Det er noget dyrere, men absolut prisen værd, hvis man kun har en enkelt dag til rådighed.

Universal Studios i Los Angeles
5 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika


Vi var desuden på Rodeo Drive (der hvor Julia Roberts handlede i Pretty Woman), samt i Hollywood og på Baywatch stranden, en del af Venice Beach. Herefter gik turen til San Diego og 
Seaworld. På vejen gjorde vi holdt i Carlsbad, hvor der er et rigtigt godt Premium Outlet. Seaworld bød på mange flotte show med søløver, delfiner og spækhuggere. Absolut en oplevelse værd.

Seaworld, absolut en oplevelse værd
6 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika

Turen gik derefter gennem ørkenen, langs den mexicanske grænse til Yuma og derefter op mod Laughlin, hvor vi skulle overnatte. Laughlin er en spilleby midt i ørkenen. Vi boede på et kæmpe stort hotel, der havde et rigtigt godt kasino som vi valgte at besøge om aftenen. Vi fik mange sjove timer til at gå med at spille på spilleautomaterne, uden at bruge formuer på det. Hotellet ligger lige ved Colorado floden.

Læs også:Få skræddersyet din drømmerejse

Fra Laughlin gik turen 
gik turen mod Grand Canyon, hvor vi på et stykke af vejen kørte på den historiske del af route 66. Den historiske del går fra Kingsman til Seligman. Store dele af vejen er almindelig landevej, men ved afslutningen i Seligman var der en mindre bydel med butikker der handlede med effekter fra route 66.

Route 66 butik
7 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika


Grand Canyon besøgte vi den første dag visitor centret og tog med shuttle bus ud til nogle af udsigtspunkterne og så samtidig solnedgangen over Grand Canyon. Næste morgen skulle vi tidligt af sted fra Grand Canyon airport, vi havde hjemmefra bestilt en tur med flyver, bus, firehjulstrækker og sejltur på Colorado floden, en dyr men meget oplevelsesrig tur. Vi havde valgt en tur med fastvinge fly. Turen gik fra lufthavnen kort efter solopgang ud over Grand Canyon til Page airport. Her blev vi afhentet af en firehjulstrækker, der bragte os ud til Antelope grotterne. Grotterne ligger i et indianerreservat og kan kun besøges med en indianerguide.

Grand Canyon og sejtur på Colorado floden
8 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika

Grotterne 
var meget specielle og lysindfaldene fra toppen gav anledning til at tage meget specielle og smukke billeder. Efter grotterne blev vi kørt ind til Page, hvor vi skulle checke ind til næste punkt på programmet. Her blev vi kørt ud til en stor dæmning lige uden for Page. Her startede turen med gummibåd på Coloradofloden igennem Grand Canyon. Vores guide fortalte levende om klipperne undervejs (Bl.a. Horseshoe Bend). Vi fik udleveret madpakker og der var et par enkelte stop undervejs, hvor vi gik i land. Efter et par timers sejlads blev vi afhentet af bussen og derefter kørt igennem Navajo indianerreservatet tilbage til Grand Canyon. En tur på 11 timer. Husk en jakke/trøje da der godt kan blive koldt på sejlturen. Vi besøgte reservatet igen dagen efter hvor vi overnattede i Kayenta og var ude at se Monument Valley. Kendt fra utallige western film.

Monument Valley
9 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika


Det var herefter tid at besøge Zion nationalpark, der var utrolig smuk. Vel egentligt den smukkeste af de nationalparker vi besøgte. Vi kørte nede mellem bjergene og der var vandreture til de forskellige destinationer. De fleste steder kan kun nås med shuttle bus der udgår fra visitorcentret.

Læs også: Tilbud på rejse "Best of Californien"

Herefter var det Las Vegas. Her ligger de mange temahoteller side om side på The Strip, der er hovedgaden. Hotellet vi boede på var så stort at vi formåede at fare vild inde på hotellet, men det er nok meningen at man skal blive på hotellet. Ellers er der hoteller med Canal Grande og gondolerne, Frihedsgudinden, Eiffeltårnet og Cæsars Palace der er bygget op over det gamle Rom med Colosseum.

Las Vegas
10 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika


Derudover er der alle kasinoerne rundt på de forskellige hoteller. Efter Las Vegas gik turen gennem Death Valley. Et utroligt landskab bestående af ørken. Steder hvor man er langt under havets overflade og bjerge. Vi gjorde holdt ved udsigtspunkt Zabriskie point, hvorfra der var en utrolig udsigt udover Death Valley. Derudover er der Badwater, hvor vi dog ikke kunne komme til, idet den amerikanske SHUT DOWN pga. budgetkrisen var begyndt at have sin effekt.

Efter at have kørt 650 km, stort set i no where nåede vi frem til vores overnatningshotel i Visalia. Herefter gik turen til nationalparken Yosemite. En kæmpestor og meget smuk naturpark. Vi boede på et hotel, der lå lige udenfor nationalparken. Et rigtig godt udgangspunkt for ture i parken.

Yosemite Nationalpark
11 USA Sanfransico Rejsbrev NicksAmerika


Herefter gik turen tilbage til San Francisco og efter en enkelt overnatning videre hjem til Billund. 3 uger og mange oplevelser rigere.

En veltilrettelagt tur med gode hoteller som alle lå rigtigt godt, absolut glimrende tilrettelagt af Nick.

Se aktuelle tilbud på rejser til USA, Hawaii og Canada klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove