|
Bedste Kajak udflugt og snorkling - Big Island
» Man kan ikke nå alle de fremragende kajakudflugter, Big Island har at byde på. Derfor anbefaler vi blot en af vores bedste oplevelser i havkajak.
Turens Highlights: Fra havnen sejlede vi en time langs den smukke og frodige grønne kyst mod monumentet. Undervejs så vi havskildpadder og delfiner, som svømmede helt tæt på kajakken. Delfinerne er lettest at spotte mellem kl. 7 og 9 om morgenen, hvor der er færrest kajakker i bugten. Ved Kaptajn Cook Monument havde vi to timer til at spise frokost og snorkle på de utallige koralrev lige ud fra kysten. Det stille, krystalklare vand i bugten gør fisk og koraller endnu mere levende. Absolut et af de bedste steder i hele staten Hawaii! Efter kajakturen kan I på vej hjem besøge Kona Coffee Factory, og få en god og velfortjent lokal kop kaffe efter en god dag på havet.
Bemærk, at man meget let selv kan arrangere disse udflugter uden guide. De hjælper stadig med montering af kajak og udstyr, men I bestemmer selv tempoet. Vi syntes dog, at de guidede ture er gode, fordi man får de lokale røverhistorie med på vejen.
Pris: ca. 200 USD pr. person inkl. tax, guide, kajak, alt udstyr, frokost, drikkevarer Sted: Kailua-Kona Coast Afstand: ca. 30 km fra Kona by
Kontakt Nickamerika hvis du vil have hjælp til planlægning af en kajak udflugt.
|
|
|
|
Nyttig information
» Klima Du kan rejse til Hawaii hele året. Året rundt er gennemsnits-temperaturen ca. 25 grader. Hawaii er dermed den perfekte destination til badeferie, bryllupsrejser og familieferier.
Bemærk! Det er meget vigtigt at planlægge sin rejse til Hawaii godt, grundet næsten alle klimazoner findes. Fx på Big Island er den sydlige del af øen altid meget solrig, medens det stort set altid falder regn nordpå ved Hilo, hvor der er tropisk klima.
Vil du vide mere? Kontakt Nick i dag og få professionel hjælp til planlægning af din næste Hawaii rejse. |
|
|
|