Maui-secret-cove-hemmelig-lagune

Secret Cove - din private lagune

» Denne meget hyggelige og romantiske lille lagune har både strand og fremragende snorkling, og den er perfekt til et par timer i paradis. Kom væk fra masseturismen og få perfekt snorkling i din egen lagune. Nicksamerika viser dig vejen til en Maui hemmelighed.

Det er bedst at komme om morgenen, hvor vandet er roligt, og hvor der er ofte ingen mennesker er. Vi havde lagunen for os selv sidst vi var der. Men det skal siges, at man også kan være heldig at overvære en bryllupsceremoni på stranden. Det er et af vores favoritsteder til afslapning i romantiske omgivelser. Bemærk at lagunen ikke er særlig børnevenlig, her er hverken livredder eller andre faciliteter.

Snorkel med havskildpadder:
Vi snorklede med 4 havskildpadder og kæmpe fisk i det krystal klare vand, sidst jeg besøgte lagunen!
Hvis I bor på Kihei, Wailea Makena (dvs. syd-Maui) ligger lagunen meget tæt på. Secret Cove og lige efter Big Beach. Hvis I bor på Lahaina, Kaanapali-området (vest-Maui) er der ca. én times kørsel til Secret Cove.

Hér finder du Lagunen:
Secret Cove - Pa’ako Beach
Lagunen kan være svær at finde, men her kommer et par tips til jeres lille eventyr på syd-Maui: kør kun 400 m syd for Makena State parkeringsplads. Lige syd for hus nummer 6900 er der en lille offentlig gangsti, markeret med et blåt og hvidt skilt. Den fører til paradislagunen Secret Cove.
Hvis I har tid og lyst efter besøget i Lagunen, kan I besøge det sydligste punkt på øen i La Perousse Bay. Det er et superflot område, med bl.a. en helt sort lavastrand. Det er et godt sted at have kvalitetstid med sin kæreste eller kone, et perfekt sted til at fri eller blive gift.
Nyttig information

» Klima
Du kan rejse til Hawaii hele året.
Året rundt er gennemsnits-temperaturen ca. 25 grader.
Hawaii er dermed den perfekte destination til badeferie, bryllupsrejser og familieferier.

Bemærk!
Det er meget vigtigt at planlægge sin rejse til Hawaii godt,
grundet næsten alle klimazoner findes.
Fx på Big Island er den sydlige del af øen altid meget solrig, medens
det stort set altid falder regn nordpå ved Hilo, hvor der er tropisk klima.

Vil du vide mere?
Kontakt Nick i dag og få professionel hjælp til planlægning af din næste Hawaii rejse.

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove