Hawaii rejse Steen og Bettina Folkvardsen

Hawaii: en eksplosion af sanseindtryk – et paradis!

Allerede den første morgen bliver jeg ramt… Af en triggerhappy finger, som gang på gang føler sig nødsaget og inspireret til at forevige de mange naturskønne motiver, der lander på min nethinde, på mit medbragte spejlreflekskamera. Man har altid på forhånd en tvivl om, hvorvidt en sælger taler korrekt eller ej, når han fortæller om sin vare. Oven i hatten så har man i forvejen utrolig høje forventninger om denne vare (Hawaii), som virkeligheden næsten umuligt kan leve op til.

Men heldigvis viste Nicks sig at modbevise den fordom og Hawaii levede i høj grad op til vores høje forventninger. Vores ferie blev efter kyndig rådgivning fra Nick en kombination af 3 øer: Big Island, Maui og Oahu. 

Maui
Maui bliver vores absolutte favorit ø. Landskabet er dejlig frodigt og mere varmt end Big Island. Det resort Nick havde anbefalet os, var en drøm af et resort, som allerede imponerer på turen gennem alléen på vejen mod hotellet. Vores værelse har den smukkeste udsigt til havet, hvorfra vi kan holde øje med hvalerne og solens op- og nedgange. 


Vi boede på et drøm af et resort
Rejsebrev Hawaii Maui NicksAmerika

Hotellet viser en utrolig høj 
service, som jeg bliver nød til at dele. Da vi skal rejse hjem, opdager jeg pludselig, at mine eneste lange bukser – nyindkøbte diesel comboybukser og bælte – er væk. Jeg regner ud, at jeg må have glemt dem på værelse på Maui. Jeg kontakter Lost & Found og de vender hurtigt tilbage og bekræfter, at de har fundet mine bukser. 10 dage efter modtager jeg mine bukser herhjemme uden opkrævning for forsendelse og med flere opdateringer fra hotellets side undervejs. Det er da service! 

Læs også tilbud på lign. rejse: "Best of Hawaii" klik her

Kun 4 meter ude fra hotellets strand så vi store havskildpadder
Rejsebrev Hawaii havskildpadder NicksAmerika

Hotellets pool område var perfekt med udsigt til vandet og massere af kroge, hvor man kunne 
ligge og spotte hvaler om dagen langs kysten. Derudover har hotellet en strand, som giver adgang til Turtle Town, som de lokale kalder den. Allerede 4 meter ude bliver vi belønnet med synet af tre store havskildpadder, som spiser. En utrolig oplevelse, der bør prøves.

Bådtur med masser af hvaler

Rejsebrev Hawaii hvaler NicksAmerika

Vi er af sted i februar-marts, hvilket er yngle- og parringssæson for de vidunderlige
Humpback Whales. Vi tager på en bådtur fra Lahaina på nordvestkysten. En utrolig hyggelig by, hvor man med fordel kan gå en tur efterfølgende og spise aftensmad. Vi ser mange hvaler og jeg jer tager ca. 800 fotos på en time.

Vi får også snorklet ved Molokini Island, set solopgangen ved Haleakala Crater og cyklet 28 mil ned af bjerget bagefter, besøgt det kendte Luau på vores hotel, som er utrolig populært og med et flot show. Og besøgt nogle af de første stop på Road to Hana inkl. Twin falls, samt et pitstop i hippiebyen Paia.

Læs også: Få skræddersyet din rejsedrøm af Nicksamerika

Oahu:
De sidste dage bruger vi på Oahu, som adskiller sig væsentligt for de to andre øer. Langt
størstedelen af befolkningen bor nemlig på denne ø og i Honolulu by, hvor vi bor på et hotel, som er lige ned til den kendte Waikiki beach.
Der er to oplevelser her, som vi vil fremhæve. Pearl Harbour og Shark Cage Diving. Det kan anbefales at møde tidligt i Pearl Harbour, så man får billetter til at besøge Memorial site for USS. Arizona, der ligger begravet på havbunden efter angrebet den 7. december 1941.
Der er kun et begrænset antal billetter hver dag, og de sælges efter først-til-mølle princippet. Der er masser af andre ting at se, så afsæt minimum 6 timer til besøget. Vi bliver overrasket over at finde ud af, at der faktisk efter angrebet er begravet 31 overlevere og at deres urne er sat ned blandt de 1.178 tidligere soldaterkammerater, der døde alene ombord USS. Arizona.
Også deres flymuseum er klart et besøg værd. Vi møder Mr. Dick Digrosso på 91 år, som overlever angrebet, da han som 20 årig arbejder som flymekaniker. En rørende og inspirerende samtale med en ældre herre, der er med til at gøre det hele mere autentisk.

Shark Cage Diving: En fed oplevelse, som klart kan anbefales. 
Rejsebrev Hawaii sharkcage NicksAmerika

Shark Cage Diving er for de mere eventyrlystne, som elsker havet og adrenalinsus. Og havet på Hawaii kan byde på masser af eventyr her. Vi tager ud fra nordkysten og med afgang fra Haleiwa sejler vi ca. 20 minutter ud. Husk at tage søsygepille, hvis man har tendens til den slags, da der kan være mange bølger. Vi kravler ned i buret med snorkleudstyret på og holder godt fast, da bølgerne kaster os lidt rundt. Vi har dog ok med plads og er kun 4 i buret, der måler ca. 3 x 3 meter. Vi bliver mødt af et fascinerende syn af omkring 30 Galapagos hajer, der svømmer omkring buret og båden. En fed oplevelse, som klart kan anbefales.
Derudover har Haleiwa byen en rigtig skøn butik med ting til boligen, hvis man godt kan lide at medbringe unikke souvenirs til boligen.

Vi kunne blive ved, men det vigtigste budskab er, at Hawaii er fedt, det er pengene værd og byder på en forskellige oplevelser, som rammer alle målgrupper.


God fornøjelse.


Se aktuelle tilbud på Rejser til Hawaii og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove