Big-island-kort

Big island - den største 

» Big Island er den største ø i staten Hawaii og på størrelse med Sjælland.
Her findes verdens mest aktive vulkan, Kilauea, som ligger i en smuk nationalpark på 330.000 ha. Her kan man opleve sort lavalandskab, flydende lava og frodige regnskove.

Øens andre områder, Kona Coast og Waikoloa Coast, er kendt for sine mange hvide sandstrande og noget af statens mest krystalklare vand. Stederne er perfekte til at møde øens rige dyreliv. Selv bliver vi aldrig trætte af at svømme blandt havskildpadder, delfiner m.fl.
Hvis I er til fest og farver, skal I holde jer langt væk fra Big Island, eller kombinere besøget med et stop på OahuWaikiki Beach. Big Island er trods sin størrelse den mindst besøgte, men alligevel den flotteste og mest autentiske efter vores vurdering.
Her kan I opleve gamle polynesiske landsbyer og ruiner. Prøv også at køre turen ad Saddle Road fra den knastørre og solrige Kona Coast, til det meget frodige Hilo. Undervejs vil I køre mellem to store vulkaner og opleve mange af verdens klimazoner på kun ca. halvanden time i bil.
Gøres turen i vinterperioden, kan man efter en morgendukket i Stillehavet køre op og stå op ski på Vulkanen Mauna Kea i 4 km’s højde, for til sidst at ende i det tropiske Hilo med masser af vandfald og regnbuer. Det er en anderledes dag!

Vores favorit:
Disse fantastiske oplevelser får topkarakter af vores rejsespecialister, der selv har valgt Big Island som deres favorit-ø, bl.a. fordi den ikke er så turistet og har alle de oplevelser, der gør hele staten Hawaii så unik.

Lidt historie:
De gamle Hawaiianere troede at gudinden Madame Pelee boede i vulkanen. De ofrede derfor unge smukke kvinder, som med bind for øjnene blev kastet i vulkanens øje.
Vi anbefaler dog stadig unge smukke kvinder at besøge Hawaii, for efter at kristendommen kom til øen i 1800-tallet blev disse ofringer forbudt. Mange Hollywood-film er inspireret af dette ritual.
Nyttig information

» Klima
Du kan rejse til Hawaii hele året.
Året rundt er gennemsnits-temperaturen ca. 25 grader.
Hawaii er dermed den perfekte destination til badeferie, bryllupsrejser og familieferier.

Bemærk!
Det er meget vigtigt at planlægge sin rejse til Hawaii godt,
grundet næsten alle klimazoner findes.
Fx på Big Island er den sydlige del af øen altid meget solrig, medens
det stort set altid falder regn nordpå ved Hilo, hvor der er tropisk klima.

Vil du vide mere?
Kontakt Nick i dag og få professionel hjælp til planlægning af din næste Hawaii rejse.

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove