|
Kauai's bedste bådtur
» Dette er den bedste bådtur på Kauai. Man sejler helt tæt på øen Niihau som kun er beboet af to hundrede Hawaiianere. Øen er ikke åben for turister, derfor kaldes den også The Forbidden Island.
Turens oplevelser: Efter afgangen fra Port Allen indtages morgenmaden. Allerede her fik vi på sidste tur besøg af legesyge delfiner. Første stop er en klippeø ud for Niihau, som er fuglereservat. Bagefter snorkles der ud for Niihaus smukke, øde strande i krystalklart vand med masser af flotte koraler og fisk, der gør dette sted unikt. Herefter går turen tilbage mod Kauai langs den vestlige del af øen til Na pali Coast. Undervejs kan man studere hele Kauais kystlinie med superflotte, hvide strande, som står i kontrast til Na Pali Coast State Parks (Pali betyder klippe på hawaiiansk) og det giver mening, når man ser de meget grønne, vulkanske klippeformationer.
Rejsetip: Turen foregår med katamaran, så hvis man har let ved søsyge, kan piller købes på Holoholocharters kontor i havnen inden afgang. Vi har dog pillerne mistænkt for også at indeholde prosac (lykkepille), for man kommer i overdrevet godt humør. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med de store naturoplevelser – døm selv eller tag egne piller med hjemmefra.
|
|
|
|
Nyttig information
» Klima Du kan rejse til Hawaii hele året. Året rundt er gennemsnits-temperaturen ca. 25 grader. Hawaii er dermed den perfekte destination til badeferie, bryllupsrejser og familieferier.
Bemærk! Det er meget vigtigt at planlægge sin rejse til Hawaii godt, grundet næsten alle klimazoner findes. Fx på Big Island er den sydlige del af øen altid meget solrig, medens det stort set altid falder regn nordpå ved Hilo, hvor der er tropisk klima.
Vil du vide mere? Kontakt Nick i dag og få professionel hjælp til planlægning af din næste Hawaii rejse. |
|
|
|