|
Strandguide til Kauai
» Kauai har nogle af statens flotteste og længste strande. Her får I vores 5 personlige favoritter strande fra syd til nord:
1. Polihale State Park – ca. 45 km fra Lihue Lufthavn. Hvid strand med høje klipper i baggrunden, et utroligt flot område og perfekt i kombination med et besøg i Waimea Canyon.
2. Po’ipu Beach Park – ca. 10 km. fra Lufthavnen. En af de flotteste og mest rolige strandområder på øen, fordi den ligger i en bugt. Gode snorkelmuligheder og hoteller ved stranden, fx hotel Sheraton eller Kiahuna Plantation.
3. Pali Ke Kua – 40 km fra Lufthavnen. En Hideaway strand, som kan være lidt svær at finde, og hvor der derfor sjældent er mennesker. Lige før Princeville hotelporten (ved Hanalei Bay), er der til højre for Pu’u Poa tennisbaner en sti med trapper, som tager ti minutter. Den (for)fører jer til en lille, paradisisk strand, som byder på perfekt snorkling (når vandet er roligt), og et lille eventyr og afslapning i romantiske omgivelser.
4. Hanalei Bay – 40 km fra Lihue (nordligste del). Superflot område med rigtig gode snorkel- og surfmuligheder. Få turister, få hoteller og smuk natur. Familievenligt.
5. Moloa’a Beach Bay – ligger nordøst på øen lige inden 17 mile-mærket. Her drejes til højre, og der ligger på dage uden blæst en paradisisk strand.
|
|
|
|
Nyttig information
» Klima Du kan rejse til Hawaii hele året. Året rundt er gennemsnits-temperaturen ca. 25 grader. Hawaii er dermed den perfekte destination til badeferie, bryllupsrejser og familieferier.
Bemærk! Det er meget vigtigt at planlægge sin rejse til Hawaii godt, grundet næsten alle klimazoner findes. Fx på Big Island er den sydlige del af øen altid meget solrig, medens det stort set altid falder regn nordpå ved Hilo, hvor der er tropisk klima.
Vil du vide mere? Kontakt Nick i dag og få professionel hjælp til planlægning af din næste Hawaii rejse. |
|
|
|