|
Rimrock resort Banff
» Det mest fotograferede hotel i Canada, se på billedet hvorfor. Chateau Lake Louise ligger ved søbredden af Lake Louise gletcher søen...
Nick's karakter: 4+ stjerner
Nick's hoteloplevelse: Et af de smukkest beliggende hoteller vi nogensinde har boet på. Fra hotellets lounge og de ti meter høje panoramavinduer er udsigten til gletscheren og den grønne sø uforglemmelig. Dette hotel er ikke helt tilfældigt et af de mest fotograferede hoteller i hele Canada. Der findes ikke et postkortstativ uden et billede fra Chateau Lake Louise! Det skyldes naturligvis ikke alene beliggenheden, men også hotellets flotte, traditionelle og klassiske arkitektur. Højt til loftet og charmende værelser.
Oplevelser sommer og vinter Om sommeren kan man sejle i kano foran hotellet og dermed komme helt tæt på Lake Louises natur og gletscheren. Om vinteren løber man på skøjter på søen eller kører i hestetrukne slæder eller kaner rundt på søen. Hvis du er til ski og snowboard, ligger Lake Louise skisportsområde kun ti minutter fra hotellet, Her kan du fra pisterne og bjerget få den smukkeste udsigt til hotellet, Rocky Mountains og den grønne gletschersø. Super skøn ramme til dem, som vil slappe af i rolige og naturskønne omgivelser,
Bedst egnet til perfekt til romantiske par eller familier, som ikke vil gå på kompromis med beliggenheden. Fra december til april kan du også stå på ski ved hotellet. Et tip: hvis I ikke vil bo her en nat eller to, kan I også nøjes med et fotostop her fra Banff. Ellers får du på dette hotel nogle af de bedste fotos på din rejse!
|
|
|
|
|
Nyttig information
Faciliteter: Lounge, vinbar, shopping arcade, mulighed for at booke udflugter Restauranter 8 om sommeren, 5 om vinteren
Pool: ja, indendørs samt udendørs, opvarmede varme kilder kun 400 meter fra hotellet
Afstande: - 50 km til Banff - 288 km til Jasper
Antal værelser: 550 fordelt på en ny og en gammel afdeling; værelserne i den gamle afdeling ligger tæt på søen, men er lidt mindre. Den nye afdeling har mere rummeligere værelser.
Pris: Fra 250 CAD pr. nat pr. værelse
Adresse: Chateau Lake Louise 111 Lake Louise Drive Lake Louise, AB
|
|
|
|