|
Washington Square Hotel
» Romantisk boutique-hotel i det populære område Greenwich Village. Jeg elsker de mindre hoteller, hvor man bor lokalt og stadig er centralt placeret i forhold til alle seværdigheder i New York.
Nick's karakter: 3+ stjerner
Nick's hoteloplevelse: I hjertet af det trendy og meget hyggelige Greenwich Village ligger dette charmerende hotel. Washington Square Park ligger lige uden for døren, og der ligger dejlige, lokale restauranter inden for gåafstand. I modsætning til hoteller, som ligger ved Times Square, bor du her lokalt, fredeligt og har stadig den perfekte base til at udforske New York fra.
Forfattere og kunstnere bor her: Det er mindre hektisk her, og meget hyggeligere at gå ud om aftenen og spise mv. Greenwich Village har i mange år været favoritområde for forfattere og kunstnere i New York. Hotellets interiør og design er romantisk og klassisk fransk.
Bedst egnet til: Anbefales til romantiske par, som vil have fredelige omgivelser.
|
|
|
|
|
|
Nyttig information
Faciliteter: Fitness og bar, gratis wi-fi, mulighed for massage (skal bestilles)
Restauranter: Morgenmad serveres på hotellet
Pool: nej
Afstande: - 1 km til Ground Zero, - 400 meter Greenwich Village
Antal værelser: 170
Pris: Fra 220 USD pr. nat pr. værelse inkl. morgenmad
Adresse: Washington Square hotel 103 Waverly Place New york 10011 Tlf.: (212) 971-0101
|
|
|
|