|
Las Vegas bedste udsigt
» Tag elevatoren til 107. etage, dvs. i ca. 250 meters højde, og nyd en romantisk middag med 360 graders udsigt over Las Vegas, byen og dalen.
Restauranten hedder meget passende ”Top of the World”. Hvis man ikke er sulten, kan man blot nøjes med at indtage en cocktail eller tre i baren, medens man nyder udsigten. Stratosphere Tower’s højeste punkt er hele 350 meter. På toppen af hotellet findes en forlystelses park med de vildeste rutsjebaner og et tårn på 350 meter over Las Vegas by - Stratosphere’s svar på Det gyldne Tårn i Tivoli. Bare seks gange højere oppe! Hvis man ikke har mod på at prøve disse forlystelser selv, er det også meget underholdende blot at se folks choklignende tilstand efter at have været i frit fald med 4 G. Perfekt til par eller familier.
Afstande: Ca. 3 km fra hovedstrøget The Strip med alle hoteller og shows; hvis du bor på The Strip koster turen til Stratosphere kun ca. 10 USD i taxi.
Adresse: Stratosphere Hotel 2000 Las Vegas Boulevard South
|
|
|
|
Nyttig information
» Klima Du kan rejse til USA hele året. Vi anbefaler dog at du planlægger din rejse godt, så dine ønsker til vejret, rute samt rejseoplevelser går op i en højere enhed. Vi foretrækker selv at rejse i juni eller september grundet bedste klima, priser og færre turister. Juli og august er højsæson, så her skal rejsen bestilles i god tid, det er også det varmeste tidspunkt.
» Afstande fra Las Vegas til: Grand Canyon, 440 km Lake Havasu City, 250 km Los Angeles, 420 km San Diego, 524 km
|
|
|
|