Rejsebrev Hawaii, Janus og Tinas bryllupsrejse
- New York og 2 Hawaii øer

Da vi skulle vælge en rejseudbyder til vores bryllupsrejse, stod det hurtigt klart at vi skulle vælge Nicolai. Vi har lige fra den første telefonsamtale fået en kompetent rådgivning og har sammen sammensat den, for os, perfekte rejse.

Vores rejse begyndte i New York. Det var første gang vi var der og brugte dagene på at se de seværdigheder man nu skal se. Hotellet vi boede på lå meget centralt og tæt på alt. Hotellet havde ingen restaurant men en lille shop, fri fitness  og vask.

New York - vi boede meget centralt:
new york rejsebrev

Efter nogle dage i storbyen, fløj vi til Maui, Hawaii. 
Vi landende på Maui om aftenen og fik vores lejebil (skulle lige lære det der med automat gear). På det her hotel havde vi værelse ned til stranden med fantastisk udsigt og den smukkeste solnedgang. Værelset var stort og flot med alt man forventer og  skal bruge. Hotellet havde et lækker poolområde, tennisbane og lå 10 min kørsel fra indkøbscenter.

Maui  - Første møde med vilde delfiner
Rejsebrev Hawaii hotel NicksAmerika bryllupsrejse

Vores store drøm har altid været at se vilde delfiner, så på vores første dag bestilte vi en snorkel tur til Monokini og turtle town med chance for at se delfiner. Turen var fantastisk, men vi så desværre ingen delfiner. Som kompensation for dette, blev vi tilbudt en anden bådtur fra Lahania til halv pris. Her sejlede vi ud og fandt delfinerne, som vi kunne følge fra båden. Ellers gik dagene med at snorkle og dase ved poolen.
Vores sidste dag kørte vi Road to Hana. Flot tur, lækkert med frugt og bananabread boder, men turen tog en hel dag. Udsigt over sort strand.

Læs også: Tilbud på New York og Hawaii

Big Island - vi svømmede med havskildpadder fra hotellets strand:
Rejsebrev Hawaii havskildpadder NicksAmerika bryllupsrejse


Efter dagene på Maui fløj vi videre til Big Island, hvor vi boede på et utrolig luksuriøst hotel, der næsten var for overvældende i starten men utrolig lækkert. Om aftenen var vi til Luau 
(hawariansk middag og show ), det var en rigtig god aften og pengene værd. På hotellets strand kom havskildpadderne op for natten og om morgenen kunne vi svømme med dem tæt på land.

Læs også: Få skræddersyet din drømmerejse

Den første dag havde vi bestilt Dolphin Quest, hvor vi var i vandet med delfiner i ca 45 min, hvor vi skulle være med til at træne og lege med delfinerne, helt fantastisk.

Natdyk med rokker:
Om aftenen havde vi bestilt 
natsnorkel med kæmpe rokker (mantarays). Vi sejlede ud ved solnedgang, ventede på at det blev helt mørkt og så hoppede vi i vandet. Vi holdte i en stor "badering" hvor der var monteret lys. Ved lyset kunne vi se partikler i vandet, der tiltrak rokkerne. Rokkerne kom helt tæt på og det er en surrealistisk, men fantastisk oplevelse.

Dagen efter kørte vi Big Island rundt med særlig stop ved vulkanen. Det var svært 
at se noget egentligt udefra, men vi havde god udsigt fra parkens restaurant.

Solnedgang fra vores hotel:
Rejsebrev Hawaii solnedgang NicksAmerika bryllupsrejse

Vores sidste bådtur var på vores sidste dag. Her var vi ude og svømme med vilde delfiner, nok den bedste og mest minderige oplevelse fra hele turen. Vi hoppede i vandet foran delfinflokken og kunne høre deres kalden under vandet. Pludselig var der delfiner under, bagved og ved siden af en. Vi sejlede ud med Neptun og kan klart anbefale dette til andre. Skøn båd og kaptajn. Turen sluttede med at vi snorklede ved et rev hvor man skal være 75 % hawariansk for at fiske eller fjerne noget fra revet, så det var utrolig smukt og rigt på liv.

Alt i alt en fantastisk, oplevelsesrig og mindeværdig ferie!

Se aktuelle tilbud på Hawaii rejser og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove