Rejsebrev fra Nina og Philippe, bryllupsrejse Hawaii juli 2011

Vores sommer i år havde vi bestemt os for skulle gå til et eksotisk sted, hvor vi kunne kombinere det luksuøse med oplevelser ud over det sædvanlige. I år skulle vi prøve noget specielt. Vi valgte derfor Big Island, Hawaii.

For at få det bedste ud af bedste vores tid på Big Island valgte vi at bruge Nicks Amerika, idet vi følte, at det var vigtigt med én, som var lokalt kendt. Vi kontaktede derfor Nick, som var hurtig til at vende tilbage og komme med nogle gode forslag til det, vi søgte. Nick hjalp os med at sammensætte lige præcis den ferie, vi ledte efter. Oveni købet havde Nick planlagt vores flyruter, så vi ikke oplevede lange ventetider i lufthavnene, da vi skulle mellemlande to gange. Den personlige kontakt med Nicks Amerika gjorde, at vi følte os meget trygge, og vi vidste, at der ventede os nogle fede oplevelser.

Da vi nåede frem til Hawaii var det hele klar, og det var nemt at hente vores bil i lufthavnen. Vores tur skulle starte på østsiden i Kona, hvor vi så halvvejs gennem ferien ville køre tværs over Big Island ad Saddle Road for at se den frodige vestside i Hilo by. Vores sidste stop på øen var på østsiden igen på Hotel Marriott, hvor der var privat strand med masser af havskildpadder. Nick havde valgt nogle rigtig gode hoteller, hvor betjening var venlig og værelserne lækre. Vi oplevede også at blive ”upgraded” til øverste etage med havudsigt to gange, idet vi var blevet indlogeret som honeymooners. En detalje som Nick havde sørget, da han havde hørt, Nina var gravid. Som en gestus fra hotellerne fik vi kølig champagne, hvilket var en dejlig overraskelse.

Undervejs på vores ferie nåede vi at opleve alt lige fra en helikoptertur, natdykning med djævlerokker, snorkle med havskildpadder på hvide sandstrande og se aktivt lava. Af strande kan vi anbefale Hapuna Beach og Makalawena Beach, hvis man er til turkisblåt vand, hvidt sand og svajende palmer. Dog kræver begge strande en bil med en god støddæmper.

Hvis man er til dykkeroplevelser er natdykning med de kæmpestore og fascinerende djævlerokker et ”must see”. De store dyr bliver tiltrukket af plankton, som bliver lokket til af lyset om natten. Dykkene og dem som vælger at snorkle bliver derfor arrangeret i en stor ring, hvor man således lyser op fra havbunden og ned fra havoverfladen. Djævlerokkerne danser så yndefuldt rundt i midten for at spise planktonet. Man kommer så tæt på, at man bogstaveligt talt kan røre dem, hvilket man selvfølgeligt ikke må, men man føler sig næsten helt forbundet med de store dyr. Her kan vi anbefale, at man dykker med Kono Honu Divers.

Én af de andre store oplevelser, vi havde, var en helikoptertur fra Hilo lufthavn. Vejret var helt klart den dag, hvilket gjorde sigtbarheden og dermed oplevelsen endnu bedre. Vi startede med at flyve over markene ved Hilo, hvor der blandt andet er en stor plantage med Marcadamian Nuts, som er et af Big Islands varemærker. Derefter fløj vi hen over masser af størknet, sort lava i flotte formationer for at flyve hen til vulkanens aktive krater, hvor vi så flydende sølvfarvet lava med udbrud af rød lava. Dette var et meget fascinerende syn. Til sidst fløj vi hen over øens frodige regnskov samt en af øens flotte vandfald, Rainbow Falls. Her kan vi anbefale Tropical Helicopters, som har kontor i Hilo lufthavn.

Alt i alt havde Nick arrangeret en tur, som vi ikke vi glemmer og kan kun give vores varmeste anbefalinger til Nicks Amerika herfra.

Med venlig hilsen
Philippe og Nina, Næstved

Se aktuelle tilbud på Hawaii rejser og få gratis rejsetips klik her

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove