Restauranter-Los-Angeles

Restaurant tips Los Angeles 


» Der er 1000 vis af restauranter i Los Angeles, derfor kan det være svært at finde gode madoplevelser. Men de findes, se her vores 8 favorit restauranter i det nordlige Los Angeles.


1. H
adaka Sushi
8226 West Sunset Blvd.
Los Angeles, CA 90046
Tlf.: (323) 822-2601
http://www.hadakasushi.com

» På Hadaka Sushi er husets specialitet at få maden serveret på en nøgen kvindekrop (eller mandekrop). Kigger du i menukortet kan temaet være Sushi Gone Naugthy og du kan bl.a. bestille en Treesome Roll. Menukortet er sjovt skrevet, men kokken er absolut seriøs og serverer rigtig god sushi.
Prisniveau fra 10 USD for en forret.


2. The Lobster

1602 Ocean Ave
Ligger i Santa Monica
Santa Monica, CA 90401
Tlf.: (310) 458-9294

»Se solnedgangen over Santa Monica’s havnepromenade The Pier. Restaurant The Lobster tilbyder ikke kun en fantastisk madoplevelse, men også en flot udsigt. Husk at bestille bord og vinduesplads. Der er meget få borde, så bestil i god tid. Forholdsvist højt støjniveau i restauranten, men udsigten og maden kompenserer tilstrækkeligt til, at vi vil anbefale et besøg der. Husk at tjekke, hvornår solen går ned, så I kan se solnedgangen.
Udover The Lobster, har Santa Monica by, som ligger inden for gåafstand fra stranden, en hovedgade med mange gode restauranter og butikker. Vi plejer selv bo i Santa Monica, fordi vi elsker at bo ved vandet.


3. Mel’s Diner
8585 West Sunset Boulevard
Ligger i området West Hollywood
Los Angeles, CA 90069,
Tlf.: (310) 854-7201

» Oplev en rigtig Drive in Diner
fra 1950’erne. Et must for alle er at besøge Mel’s Diner, som er en rigtig autentisk Diner, få en milk-shake og en hamburger medens du hører musik fra en jukeboks.
Her oplever du L.A., som det var i 1950’erne.
Her er ofte mange mennesker, men stedet er absolut et besøg værd. Spis frokost her efter sightseeing i Hollywood og Beverly Hills. Ligger kun ca. 15 minutters kørsel fra Santa Monica.


4. Firehouse
213 Rose Avenue
Venice Beach
Tlf.: 3103966810

» Spis din brunch på en brandstation. Ved Venice Beach-strandpromenaden, lidt tilbagetrukket, ligger denne brandstation indrettet som restaurant. Det er perfekt at spise brunch på Firehouse efter at have gået rundt langs den hvide sandstrand Venice Beach Boardwalk og kigget på de sjove butikker, gøglere og bodybuildere på Muscle Beach (her startede Arnold Schwartzenegger sin bodybuilder-karriere). Venice Beach er den bedste strand i L.A. og Firehouse er de lokales foretrukne brunch-restaurant.


5. The Best Fish Taco in Ensenada
1650 Hillhurst Ave, Los Angeles

» Tag en smags-smuttur til Mexico. The Best Fish Taco in Ensenada er en meget lille fiske taco-bod, hvor du kun kan få enten fisk eller rejer som fyld – til gengæld smager de fantastisk. Stedet er et besøg værd, på grund af dets atmosfære, da det er god mad og har fair priser. Du kan både sidde inde og ude.

 


6. Square One
4854 Fountain Ave, Los Angeles

» Spis din frokost eller brunch på Square One. Fra gaden ser det ikke ud af meget, men lad dig ikke snyde, stedet er rigtig hyggeligt og har den perfekte gårdhave til brunch eller frokost. Vi anbefaler deres kaffe og french toast! Værk opmærksom på stedet lukker kl. 15.00.


7. Barney’s Gourmet Hamburgers
225 26th Street, Santa Monica, Los Angeles 

» Sæt tænderne i en gourmetburger på Barneys Gourmet Hamburgers bar. Dette er ikke en fancy restaurant, men en helt nede på jorden burgerbar. Der er virkelig mange forskellige burgere at vælge imellem. Der er også vegetar retter. Gå ikke glip af deres lækre sprøde fries – var vi vilde med dem.

Burgerbaren er en lille burgerkæde, der startede i San Francisco, og vundet en del præmier og diplomer for deres lækre burgere.



8. Bouchon – franck /italiensk
235 Norh Canon Drive, Beverly Hills, California 90210

» Bouchon serverer lækker fransk mad i både Beverly Hills og Las Vegas. Restauranten er det perfekte sted for en romantisk aften, da den er hyggelig indrettet med hvide duge fine detaljer. Betjeningen er meget hjælpsom og imødekommende. 

 

 

Nyttig information

» Klima
Man kan rejse til Los Angeles hele året. Varmest er juni-september med ca. 25 - 30 grader.

Koldest er december - februar med i snit ca. 15 grader.
Bedste rejsemåned er september, grundet dejligt klima, færre turister og billige flybilletter.
Travleste periode og højsæson er juli-august måned.



 

nick

Brug for hjælp?

Nick sidder klar til at hjælpe dig videre med din rejseplanlægning.

Påkrævet
Påkrævet
Samlet pris

hawaii_kona_village

  • Nye rejsebreve

  • Mest læste

Hawaii-Maui-Secret-cove