Restaurant tips San Francisco
» Vi har virkelig nydt at lave denne restaurantguide til jer. Vi har besøgt mange gode og dårlige restauranter i San Francisco, se vores personlige anbefalinger til dig her.
Kin Khao 55 Cyril Magnin St San Francisco Tlf.: (415) 362-7456
» Lille, hyggelig thai restaurant, med dejlig mad til billige priser. Restauranten ligger lige ved Union Square i hotel Parc 55. Sidst vi var i San Francisco, spiste vi der hele to gange.
The Slanted Door
1 Ferry Building #3 San Francisco, CA 94111 Tlf.: (415) 861-8032
» Økologisk, vietnamesisk mad i særklasse til medium prisniveau; ligger ved havnen hvor man tager færgen til Alcatraz.
Buena Vista 2765 Hyde Street (at the Beach) San Francisco, CA 94109-1222 Tlf.: (415) 474-5044
» Her opfandt de Irish Coffee, påstår de i hvert fald. Det er også den bedste Irish Coffee vi nogensinde har smagt. Hyggeligt sted ikke langt fra Fisherman’s Wharf. Vi anbefaler, at man blot tager en Irish Coffee her, maden fås bedre andre steder. Se vores andre tips for frokost og middag.
R&G Lounge 631 Kearny St (Chinawotwn) San Francisco, CA 94108, USA Tlf.: (415) 982-7877
» Bedste kinesiske restaurant, vi har prøvet i San Francisco’s Chinatown. Rimelige priser. Vi kan anbefale forårsrulle med avokado og rejer og deres friske kæmpe krabber (husets specialitet). Et tip: bestil bord på første sal, ikke i stueplan, på restauranterne, det giver den bedste oplevelse. Et besøg på en kinesisk restaurant i San Francisco er et must. Det er nemlig den største Chinatown i verden uden for Kina.
Farmer Brown – bæredygtigt restaurant/ cafe 25 Mason St, San Francisco, CA 94102
» Hos Farmer Brown kan du blive mæt i bæredygtig soul food! Stedet har en meget afslappet atmosfære og hyggelig stemning. Der er et stort udvalg af øl og vi kan også anbefale deres cocktails! Menuen er inspireret af Southern Soul Food, og specielt deres roasted chicken kan anbefales.
Et godt sted for en hyggelig aften. Farmer Brown kan også anbefales for deres søndagsbrunch, hvor der er et stort udvalg. Husk dog at reservere i god tid, da den er populær!
Dosa – økologisk indisk mad 1700 Fillmore St, San Francisco, CA 94115-3130
» Dosa byder på økologisk sydindisk mad i spirende Fillmore distrikt. Dosa er et ret autentisk sted, som serverer utrolig lækker indisk mad, som primært er organisk, biodynamisk, naturligt, fra fritgående dyr og bæredygtigt. Store retter og med gode sideretter. Servicen var fremragende, og tjenerne var meget hjælpsomme. Et godt sted til en romantisk aften.
Restauranten bliver hurtigt fyldt, så husk at reservere et bord.
|